Nyhed: LEAPMOTOR B05
Den nye B05 er en elektrisk hatchback til hverdagen med et sporty coupé-inspireret design og dynamiske køreegenskaber. Med ekstraordinær rummelighed, intuitiv teknologi og et højt udstyrsniveau sætter B05 en ny standard i prisklassen.
Med topkarakter og hele 5 ud af 5 stjerner i Euro NCAP, Europas mest anerkendte sikkerhedstest, får du med B05 desuden sikkerhed i topklasse.
Oplev B05 til Danmarkspremiere hos din nærmeste forhandler.
SAMMENLIGN MODELLER
Sporty
Rendyrket Coupé-energi
DYNAMISKE KØREEGENSKABER
Sportstunet undervogn og Launch Control.
De dynamiske køreegenskaber i B05 matcher det sporty ydre. Under de strømlinede coupé-linjer finder du LEAP 3.5-platformen med baghjulstræk og multi-link-baghjulsophæng, mens undervognen er finjusteret med en 50/50-vægtfordeling, hvilket tilsammen giver den elektriske hatchback en mere velafstemt karakter præget af kontrol og stabilitet.
Vil du have ekstra respons fra start, giver Launch Control hurtig acceleration med et enkelt tryk.
COUPÉ-SILHUET MED KARAKTER
Fuld LED-signatur. Aktiv kølergrill. Gennemtænkte detaljer.
Ét blik på B05 er nok til at mærke den rendyrkede coupé-energi. Den brede karrosseriform og coupé-silhuetten giver bilen en lav og dynamisk fremtoning, mens de rammeløse døre og den markante LED-lyssignatur sikrer en tydelig identitet. Samtidig styrer den aktive kølergrill og de smarte luftindtag selv luftstrømmen rundt om bilen.
Det sporty ydre er ikke kun til pynt – det forbedrer aerodynamikken, så du får mest muligt ud af både rækkevidde og køreegenskaber.
Interiør
MERE PLADS. MERE UDSTYR. MERE KOMFORT.
MERE PLADS OMKRING DIG
Lys, luftig og ekstraordinær rummelig.
Et stort panoramaglastag* skaber en lys og åben atmosfære, hvor alle nyder godt af den høje siddekomfort. Og selvom B05 har hatchbackens kompakte ydre, overrasker bagsædet med ekstraordinær god plads. Det giver en rummelig og komfortabel kabineoplevelse for alle i bilen, som er sjælden for prisklassen.
*Afhængigt af udstyrsvariant
HØJT UDSTYRSNIVEAU SOM STANDARD
Stor infotainmentskærm, 360°-kamera og ratvarme.
Det høje udstyrsniveau i B05 er skabt til hverdagen. Den fritstående 14,6″-infotainmentskærm er en central del af oplevelsen bag rattet, og sammen med 360°-kamera, varmepumpe, ratvarme og ambientebelysning* er den med til at gøre bilen overskuelig og intuitiv at bruge.
*Udstyr afhænger af udstyrsvariant
GENNEMTÆNKT SÆDEKOMFORT
God støtte på hele turen.
B05 kommer med et sædeudstyr, der normalt hører hjemme i en højere prisklasse. Forsæderne er betrukket med certificeret kunstlæder og udstyret med elektrisk justering og varme*. Bagsædepassagererne nyder samtidig godt af, at ryglænet er vinklet med 27 grader, så man sidder godt tilbagelænet og turen i B05 bliver så behagelig som muligt.
*Udstyr afhænger af udstyrsvariant
Teknologi
Smarte løsninger til din hverdag
VÆLG DIN FARVE
Tidløs, markant eller mere udtryksfuld. Hver farve fremhæver B05’s sportslige linjer og brede proportioner.
DIMENSIONER
Med en længde på 4.430 mm og en akselafstand på 2.735 mm er hver eneste centimeter optimeret til komfort, plads og stabilitet, så du får den bedste køreoplevelse – hver eneste gang.
Ofte stillede spørgsmål om B05
Hvor langt kan den køre, hvor hurtigt lader den op, og hvad får du med af udstyr? Her finder du svar på de mest stillede spørgsmål om Leapmotor B05.
Hvor langt kan en Leapmotor B05 køre på én opladning?
B05 Life har et batteri på 56,2 kWh og en rækkevidde på op til 401 km (WLTP). B05 Design har et større batteri på 67,1 kWh og en rækkevidde på op til 482 km (WLTP). Den faktiske rækkevidde afhænger blandt andet af hastighed, temperatur, kørestil og vejforhold.
Hvor stort er batteriet i Leapmotor B05?
B05 fås med to batteristørrelser: 56,2 kWh (Life) og 67,1 kWh (Life ProMax og Design). Begge batterier er af LFP-typen (litiumjernfosfat) og er integreret i bilens konstruktion ved hjælp af Leapmotors Cell-to-Chassis-teknologi, hvilket giver mulighed for bedre pladsudnyttelse i kabinen.
Hvilken rækkevidde har Leapmotor B05 om vinteren og ved motorvejskørsel?
Den praktiske rækkevidde er typisk lavere om vinteren og ved konstant motorvejskørsel end den officielle WLTP-rækkevidde. Kulde, opvarmning af kabinen, høj hastighed og vinterdæk kan reducere rækkevidden. B05 har dog varmepumpe, som hjælper med at begrænse tabet i koldt vejr.
Hvad er det faktiske energiforbrug pr. 100 km i Leapmotor B05?
Det officielle WLTP-forbrug er fra 15,8 kWh/100 km. I praksis kan forbruget variere afhængigt af kørestil, hastighed, temperatur og brug af klimaanlæg.
Hvilken type batteri bruger Leapmotor B05, og kan det tåle at blive ladet helt op?
B05 bruger LFP-batterier (lithium-jernfosfat). LFP-batterier er generelt mere robuste over for fuld opladning end andre batterityper, og det skader derfor ikke at lade dem helt op.
Hvor hurtigt kan en Leapmotor B05 hurtiglade (DC)?
B05 Life kan hurtiglades med op til 156 kW, mens B05 Design understøtter op til 174 kW. Under optimale forhold kan batteriet oplades fra 30 til 80 % på ned til 16 minutter
Hvor lang tid tager det at oplade Leapmotor B05 derhjemme med en ladeboks(11 kW)?
Med en ladeboks på 11 kW (AC) tager det cirka 3-3,5 timer at oplade batteriet fra 30 til 80 %.
Har Leapmotor B05 preconditioning af batteriet inden hurtigladning?
Ja, i en Leapmotor B05 kan man godt forvarme batteriet når man navigerer til en ladestation.
Hvad koster en Leapmotor B05 i Danmark?
Leapmotor B05 fås i tre varianter: Life fra 179.990 kr., Life ProMax fra 199.990 kr. og Design fra 209.990 kr. Priser og kampagner kan ændre sig over tid.
Hvad er forskellen på Leapmotor B05 Life, Life ProMax og Design?
Life og Life ProMax adskiller sig primært ved batteristørrelsen. Life har et batteri på 56,2 kWh og en rækkevidde på op til 401 km (WLTP), mens Life ProMax har et batteri på 67,1 kWh og en rækkevidde på op til 482 km (WLTP). Design har samme store batteri som Life ProMax, men et højere udstyrsniveau med bl.a. panoramaglastag, elektrisk justerbare forsæder, kunstlæder, rat- og sædevarme, 12 højttalere og stemningsbelysning med 64 farver. Alle tre varianter har 218 hk og baghjulstræk.
Hvilket udstyr er standard, og hvad koster ekstra i Leapmotor B05?
Allerede i Life-varianten er standardudstyret omfattende: 14,6″ 2.5K HD-infotainmentskærm, trådløs Apple CarPlay og Android Auto, trådløs mobilopladning, 360° kamera, adaptiv fartpilot (ACC), 21 førerassistentsystemer, varmepumpe, online navigation, OTA-opdateringer, 2 x USB og 2 x USB-C stik samt 7 airbags. Ekstraudstyr inkluderer bl.a. andre lakfarver (10.000 kr. ekstra ud over standardfarven Lightning Yellow).
Er Leapmotor B05 en god familiebil?
Ja, Leapmotor B05 er velegnet som familiebil. Selvom B05 er en hatchback og ikke en SUV, har den god plads i kabinen takket være en akselafstand på 2.735 mm. Bagsædet byder på god ben- og hovedplads, og ryglænet har en hældning på 27 grader for ekstra komfort. B05 deler desuden platform med SUV’en B10 og har ISOFIX, 360°-kamera og omfattende sikkerhedsudstyr.
Hvor god plads er der på bagsædet i Leapmotor B05 og kan voksne sidde komfortabelt bagi?
Ja, Leapmotor B05 har god plads på bagsædet, også til voksne. Der er god ben- og knæplads samt fin hovedplads. Bagsædets ryglæn har en hældning på 27 grader, som bidrager til en behagelig siddestilling. Derudover er der separate luftdyser til bagsædepassagererne.
Hvor stort er bagagerummet i Leapmotor B05, og er der plads til store kufferter?
Bagagerummet i Leapmotor B05 rummer 345 liter og giver god plads til hverdagens indkøb og almindelig bagage. Om der er plads til store kufferter, afhænger af deres mål.
Hvad er den maksimale bagagerumsvolumen i Leapmotor B05, når sæderne lægges ned?
Når bagsædernes ryglæn lægges ned, øges bagagerumsvolumen til op til 1.400 liter.
Har Leapmotor B05 skilem eller gennemføring fra bagagerum til kabine?
Nej, B05 har ikke skilem (gennemføring til lange genstande) i bagsædet.
Er der ISOFIX-beslag til barnestole i Leapmotor B05, og hvor mange?
Ja, der er 2 ISOFIX-beslag i de ydre pladser på den bagerste sæderække.
Er der kopholdere og armlæn til bagsædet i Leapmotor B05?
Ja, der er kopholdere til bagsædet i Design-varianten. Midterkonsollen foran har også kopholdere og et bredt armlæn.
Er der separate luftdyser (ventilation) til bagsædepassagererne i Leapmotor B05?
Ja, der er luftdyser til bagsædepassagererne.
Er der sædevarme bagi i Leapmotor B05, eller kun foran?
Sædevarme fås kun foran og er standard på Design-varianten. Der er ikke sædevarme bagi.
Er der USB(C)-stik til bagsædepassagererne i Leapmotor B05?
Ja, der er USB-stik tilgængelige for bagsædepassagererne. B05 har i alt 2 x USB og 2 x USB-C stik.
Hvor behagelig er affjedringen i Leapmotor B05 på længere ture?
Undervognen i Leapmotor B05 er finjusteret på Stellantis’ testbane i Balocco i Italien. Bilen har McPherson-ophæng foran og multilink-ophæng bagtil. Testkørsler beskriver affjedringen som sportslig uden at være hård – en god balance mellem komfort og dynamik, også på længere ture.
Hvilke typer ture eller kørselsforhold er Leapmotor B05 særligt velegnet til?
Leapmotor B05 er velegnet til bykørsel, pendling og daglig transport takket være sin kompakte størrelse og sit lave energiforbrug. Med en rækkevidde på op til 482 km (WLTP) og mulighed for hurtig DC-opladning egner den sig også til længere ture. Den sporty køreoplevelse gør den desuden til et godt valg for dem, der sætter pris på dynamik bag rattet.
Hvilke køremodes (sport, komfort, eco) har Leapmotor B05, og hvad er forskellen?
Leapmotor B05 har flere køreindstillinger, hvor styring, speederrespons og bremsefunktion kan tilpasses fra komfort til mere sporty. Undervognens opsætning er fast og kan ikke justeres.
Har Leapmotor B05 ratvarme og sædevarme?
Ja, ratvarme og sædevarme (foran) er standard på Design-varianten. I Life-varianten er det ikke inkluderet.
Har Leapmotor B05 panoramaglastag?
Ja, panoramaglastag er standard på Design-varianten. Det er ikke inkluderet i Life-varianten.
Hvor hurtig er Leapmotor B05 fra 0-100 km/t?
Leapmotor B05 accelererer fra 0-100 km/t på 6,7 sekunder.
Hvor mange hestekræfter har Leapmotor B05?
B05 har 218 hk (160 kW) uanset variant.
Har Leapmotor B05 Launch Control?
Ja, B05 har Launch Control som en del af det sportslige koncept.
Hvad er det særlige ved designet på Leapmotor B05?
B05 skiller sig ud med et sporty, coupé-inspireret design med rammeløse døre, en bred og lav karrosseriform, aktiv kølergrill og en markant LED-lyssignatur. Den aerodynamiske profil har en Cw-værdi på blot 0,26, og 19″ alufælge understreger det dynamiske udtryk. Den brede front og den afrundede bagende giver bilen en tydelig identitet i gadebilledet.
Hvor stor er infotainmentskærmen i Leapmotor B05?
Leapmotor B05 har en fritstående 14,6-tommers infotainmentskærm med 2,5K HD-opløsning. Skærmen er standardudstyr i alle varianter.
Har Leapmotor B05 Apple CarPlay og Android Auto?
Ja, trådløs Apple CarPlay og Android Auto er standardudstyr i alle varianter.
Har Leapmotor B05 trådløs opladning af mobiltelefon?
Ja, trådløs mobilopladning er standardudstyr i alle varianter.
Understøtter Leapmotor B05 over-the-air-softwareopdateringer?
Ja, B05 understøtter trådløse over-the-air (OTA) softwareopdateringer, så bilen kan modtage nye funktioner og forbedringer uden et værkstedsbesøg.
Er Leapmotor B05 en sikker bil – har den Euro NCAP-stjerner?
B05 har opnået de maksimale 5 stjerner i Euro NCAP-testen og er dermed en meget sikker bil.
Hvilke sikkerhedsfunktioner er standardudstyr i Leapmotor B05?
B05 har 21 førerassistentsystemer som standard, herunder: automatisk nødbremse (AEBS), adaptiv fartpilot (ACC), vognbaneassistent (LKA/LDW), blindvinkelovervågning (BSD), døråbningsadvarsel (DOW), nødbaneskift (ELK), bagudbakkekamera med 360° udsyn, dæktryksovervågning (TPMS), førertræthedsadvarsel (DDAW), intelligent hastighedsassistent (ISA) og flere.
Hvor mange airbags har Leapmotor B05?
B05 har 7 airbags som standard: fører- og passagerairbag, sideairbags foran, gardinairbags i begge sider og en centerairbag mellem forsæderne.
Har Leapmotor B05 varmepumpe, og hvad betyder det for rækkevidden om vinteren?
Ja, B05 har varmepumpe. En varmepumpe opvarmer kabinen mere effektivt end et traditionelt PTC-element og reducerer dermed tabet af rækkevidde i koldt vejr.
Hvilken garanti er der på Leapmotor B05?
Fabriksgarantien dækker 4 år eller 120.000 km, alt efter hvad der kommer først.
Hvilken garanti er der på batteriet i Leapmotor B05?
Batteriet har sin egen garanti på 8 år eller 160.000 km (alt efter hvad der kommer først).
Hvor tit skal Leapmotor B05 til service?
Serviceintervaller følger fabrikkens forskrifter. Kontakt en forhandler for den præcise serviceplan.
Hvor mange forhandlere har Leapmotor i Danmark?
Leapmotor kan opleves hos 44 autoriserede forhandlere fordelt over hele Danmark.




